Koret

Juniorkoret

Korets historie

Koncerter

Foto

Optagelse 

Musik

Kun for medlemmer

Oldgirls

Diririgent

 

 

 

 

Tage Poulsen

MINDEORD

Stengård Kirke har d. 11 april mistet sin organistvikar Tage Poulsen. 

Men før han blev vikar, var han kirkens første organist. Han ledsagede salmesangen på klaver, dengang gudstjenesterne blev holdt på Stengård skole.

Da kirken blev bygget på den anden side af vejen for 50 år siden fulgte skolelæreren med og tog siden også skolekoret med over. Kirkens pigekor har i mange år beriget gudtjenestelivet med englesangen, såvel som det har deltaget i mange stævner og vundet fine priser. Flere af korets medlemmer har været så inspireret af ham, at de siden har gjort sangen og musikken til deres levevej og hans afløser er et levende eksempel på det.

Da Tage Poulsen blev 70 måtte han nødtvungent trække sig tilbage, men ikke længere tilbage, end til at blive den nye vikar. Siden da har han fortsat haft sin indflydelse på den kirke han var med til at bygge.  Som organistvikar og som medlem af menighedsrådet har han haft sin daglige gang i kirken og at han ikke er der mere er underligt og forkert.

Vi har mistet et trofast menneske og den lokale databank, som vidste alt om kirkens liv igennem de sidste næsten 60 år. Her i kirkens jubilæumsår nåede han at dele noget af denne viden om kirken i et fantastisk foredrag. I det hele taget var hans musikalske multimedieforedrag om forskellige komponister noget af et tilløbsstykke. Også som komponist har han selv beriget vores kirkeliv og så sent som 2.Påskedag, to dage før sin død, spillede han sin egen gode melodi til "Påske vi holde".

Der var intet forvarsel, men onsdag d. 11. april vågnede han ikke om morgenen og han døde 87 år ung.

Ære være hans minde.

Ove Winther
Præst i Stengård kirke